Stavtrup Terapi

Velkommen

Hjerteligt velkommen til Stavtrup Terapi, hvor jeg tilbyder individuel psykoterapi og parterapi. Jeg tilbyder samtidigt støtte og vejledning til forældre, der har børn med alvorlig/kronisk sygdom, børn med psykiske vanskeligheder og til nybagte mødre/fædre med fødslelsreaktion/fødselsdepression. Desuden er det muligt at få Kranio-Sakral Terapi og healing, som en hjælp og støtte til krop og psyke ved psykiske belastninger og stress-tilstande.

Min intention med Stavtrup Terapi er, at du får et rum, hvor du kan arbejde med dine problemstillinger, som de netop er for dig - om de være sig konkrete eller mere diffuse, psykiske, fysiske eller åndelige eller måske en kombination, som mange mennesker oplever i disse tider.

Mit fokus er på, at du føler dig mødt og hjulpet, lige hvor du er, som nedenstående citat fra en tidligere klient, har oplevet det:

”Efter en længere stressperiode søgte jeg vejledning hos Berit Andersen. Hun skaber et trygt og professionelt samtalerum, og hjælper med at få fokus på de vigtige ting i livet. Hun har hjulpet mig med at stoppe op i en ellers travl hverdag og fået mig til at mærke efter mine egne behov samt givet mig redskaber, som jeg kan gøre brug af i hverdagen. Samtalerne tager udgangspunkt i mine egne refleksioner, og Berit er dygtig til derfra at tage fat og fokusere på netop det, der er behov for. Jeg vil til enhver tid anbefale Berit som terapeut.”

Gymnasielærer, Nina Højgaard Mikkelsen